loader

Holckenhavn Slot

Slotsbryllup
på Fyn

Lad jeres drømme blive til virkelighed
– hold bryllupsfest på et slot

Se mere

bryllup med overnatning

Bryllupper på Holckenhavn planlægges ud fra et ønske om at skabe et skræddersyet bryllup for jer som brudepar i skønne omgivelser med fokus på æstetik, hjemmelighed og kvalitet. 

Vi hjælper jer med at planlægge et personligt, skræddersyet og helt unikt bryllup, hvor alle jeres ønsker udfoldes og bliver til virkelighed.

I får tilknyttet en fast bryllupskoordinator, som følger jer hele vejen fra planlægningens start og er med på selve bryllupsdagen. Vi mener, at dette er en vigtig forudsætning for, at I kan nyde jeres stor dag sammen.

For at skabe en intim ramme omkring jeres bryllup, er det muligt at have jeres tætteste familie og venner overnattende på Holckenhavn i vores skønne værelser, som kan ses her.

Bemærk!
2025: Udsolgt
2026: Alle weekender booket fra maj til og med september.

vielse i slotskirke

Holckenhavn Slot indeholder en meget smuk slotskirke fra omkring år 1630, hvor vielsen kan foregå.

Det er også muligt at lave vielsen i vores smukke slotshave under åben himmel med udsigt over slotssøen, både som en kirkelig eller borgerlig vielse.

magisk stemning i slotshaven

Slotshaven åbner for mange muligheder, bl.a. til grillaften før bryllupsdagen, til receptionen på selve bryllupsdagen eller til brudevals efter bryllupsmiddagen. 

Slotshaven er indrettet med lyskæder, bambusmøbler, smukke telte, et barområde, havespil og en stor trægynge. 

AKTIVITETER

I forbindelse med en bryllupsweekend på Holckenhavn hjælper vi jer gerne med at gøre denne weekend endnu mere festlig med forslag til forskellige aktivtteter, som passer til jer og jeres bryllupsgæster.

BRYLLUPSMIDDAG

Et af dagens højdepunkter er bryllupsmiddagen, som indledes med en before dinner drink i slottets stuer, hvor bordplanen også vises. Derefter ledes I til bords op ad den flotte halltrappe til slottets Riddersal. På vejen til bryllupsmiddagen er det muligt at få taget smukke parbilleder af alle jeres gæster i slottets store og lyse hall. 

I Riddersalen vil I blive mødt af en smukt opdækket sal med friske blomsterdekorationer på alle bordene. Vi tilbyder små træer i Riddersalen, som slottets gartner har været i skoven og fælde, der skaber en helt eventyrlig stemning. Ved bryllupsmiddagens start præsenterer vores kok og vintjener aftenens menu og vine, så gæsterne ved, hvad de kan glæde sig til. Aftenens taler og indslag præsenteres af jeres udvalgte toastmaster, der gennem hele aftenen er i tæt dialog med vores overtjener, som er ansvarlig på dagen. Jeres bryllupsmenu serveres med udvalgte vine mellem de planlagte taler og indslag. Bryllupsmiddagen afsluttes også af jeres toastmaster, som vil annoncere brudevals i Dansesalen eller fx i vores slots­have under åben himmel og med stjernekastere.

BRYLLUPSFEST

Når bryllupsmiddagen slutter, ledes gæsterne nedenunder eller udenfor, hvor brudeparret starter med at danse brudevals, og hvor festen kan skydes i gang med konfettirør. Efter brudevalsen bydes der op til fest til den lyse morgen på slottet. Til nattens fest vil gæsterne opleve et sceneskift, hvor Dansesalen omdannes til en lækker eksklusiv lounge med belyste vægge, små hyggelige borde, sofaer, puffer, højborde, barstole og små lamper på alle bordene. For at skabe den rette stemning shaker Holckenhavns bartendere cocktails til gæsterne, og i slottets gamle Bibliotek laves en udsøgt kaffebar med søde lækkerier fra køkkenet og et bredt udvalg af avec. I Dansesalen vil et band eller en DJ sørge for de helt rigtige rytmer, der bringer gæster og brudepar på dansegulvet til den lyse morgen. 

Også udenfor er slottet pyntet op til fest, hvor der tændes fakler og lanterner, og der sættes puder og tæpper i havemøblerne. Slotsgården er således en naturlig del af nattens fest i sommerhalvåret. Natmaden kan også serveres fra slotsgården i form af en pølsevogn eller foodtruck, så gæsterne kan nyde natmaden under stjernehimlen.

Film fra

Holckenhavn Slot

Holckenhavn præsentation

Bryllupsvideo. Reception og vielse

Holckenhavn præsentation

Bryllupsvideo. Middag og fest

Holckenhavn præsentation

Bryllup på Holckenhavn Slot

Holckenhavn præsentation

Sommerbryllup på Holckenhavn Slot

Holckenhavn præsentation

Sensommerbryllup Holckenhavn Slot

    Forespørgsel

    Ring til os på telefon +45 65 31 31 05 eller skriv til os på [email protected]. Du kan også udfylde formularen herunder: