Holckenhavn Slot
Kæreste Jannie
Mange tak for din meget søde mail. Vi sidder her og bliver helt rørte. Vi havde den bedste og mest fantastiske weekend i vores liv og det havde du, dine fantastiske kollegaer og jeres utroligt smukke slot en meget stor andel i.
Vi føler jo helt, at du gennem de seneste par år er blevet en nær ven af familien, med den altid meget varme og imødekommende modtagelse vi har fået under vores efterhånden mange planlægningsbesøg. Vi husker tydeligt første gang vi mødte dig d. 15/3-2020, til en spændende rundvisning. Her fik vi den kærligste modtagelse som sad i os længe efter og vi kunne jo derfra slet ikke glemme jeres fine sted, hvorfor der hurtigt ikke var nogle alternativer til Holckenhavn 😊
TAK fra os for at skabe rammerne om den bedste dag i vores liv. I har de sejeste medarbejdere, som under hele dagen var så imødekommende og søde ved os og alle gæsterne.
Det vil vi ALDRIG glemme.
Også en KÆMPE high-5 til Ross og hans crew. Maden var sublim og vi har efterfølgende fået så mange positive kommentarer fra vores gæster.
Må du få en fortsat fantastik sommer og igen af hjertet tak for dig og din måde at være på.
De kærligste hilsner
Lea og Kristian